Kontakt os

Grundforløb 1

En erhvervsuddannelse er delt op i to grundforløb og forskellige hovedforløb. Antal hovedforløb afhænger af længden på en uddannelse.

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse eller hvor det højest er to år siden, at du sluttede 9. eller 10. klasse.

Du skal vælge mellem forskellige fagretninger for dit grundforløb. Grundforløb 1 tager 20 uger. Uanset hvilken fagretning du vælger, kan du vælge mellem alle typer erhvervsuddannelse bagefter.

Hos os kan du vælge mellem følgende fagretninger:

– Business (EUD eller EUX)
– Produktion & Håndværk (EUD)
– Proces (EUX)

EUD er en erhvervsuddannelse, og EUX  er en kombination af en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse.

Hvis du vælger EUX som grundforløb, kan du godt senere i dit uddannelsesforløb gå over på en EUD. Starter du på en EUD kan du ikke senere i dit uddannelsesforløb skifte til EUX.

Opstart
August – se her for nærmere dato.

Varighed
20 uger

Afdeling
NEG Kalundborg – Rynkevangen 7, 4400 Kalundborg.

På vores håndværks- og transportafdelinger på NEG Kalundborg får du erfaring i at arbejde med flere forskellige håndværk og fag inden for byggeri, teknik, transport og service.

Du får viden om, hvad der foregår i servicevirksomheder, produktionsvirksomheder, på værksteder eller byggepladser. Derudover kommer du til at bruge forskellige styrings- og planlægningsværktøjer, som skaber overblik i arbejdet og gør det mere effektivt. Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med design, planlægning og udførelse af projekter.

Undervisningen på fagretningen

Undervisningen er projektorienteret med tre projekter inden for disse arbejdsområder: Idé, design, planlægning, fremstilling og udførelsen af projekter. Ud over det faglige indhold er evnen til at samarbejde inden for flere fag et afgørende omdrejningspunkt for alle projekter.

Undervejs i projekterne vil du få flere overraskende og forskellige ekstra udfordringer, som giver dig viden om andre erhverv og jobmuligheder gennem praktiske og realistiske opgaver og udfordringer.

Opstart
August – se her for nærmere dato.

Varighed
20 uger

Afdeling
NEG Kalundborg EUD, EUX & K10 – J. Hagemann-Petersens Alle 22, 4400 Kalundborg.

Grundforløb 1 (GF1) på EUD Business er starten på din erhvervsuddannelse.

Allerede efter 1 år på skolen er du klar til en elevplads i en virksomhed.

På EUD Business lærer du en masse om service-, butik- eller handelsbranchen. Hvordan indretter man en butik, hvordan markedsføre man bedst til de forskellige målgrupper, hvad er vigtigt i kundebetjeningen, hvordan sælger man mest muligt, hvilke ting skal man være opmærksom på i forbindelse med at starte egen butik, salg via e-handel og meget mere.Med en EUD Business får du en udfordrende og varieret uddannelse,hvor tiden som elev ude i en virksomhed eller en butik er en stor del af uddannelsen.

Vi samarbejder vi med en række lokale virksomheder og butikker – et tæt samarbejde, der kombinerer teori og praksis. Endvidere får du en række erhvervsrettede fag, der giver indblik i, hvordan arbejdsmarkedet fungerer.

Opstart
August – se her for nærmere dato.

Varighed
20 uger

Afdeling
NEG Kalundborg – Rynkevangen 7, 4400 Kalundborg.

Denne fagretning er for dig, som lærer bedst i en kombination af erhvervsfag og praktiske opgaver og gerne vil arbejde hen imod at opnå studiekompetence, så du har muligheden for at læse videre på fagrelaterede videregående uddannelser. Du vil løse opgaver, som foregår i projekter og i samarbejde med byens virksomheder og værksteder.

Du får erfaring i at arbejde med håndværk inden for proces og teknik, hvor du får viden, om hvad der foregår i en proces virksomhed eller på et værksted. Derudover kommer du til at bruge forskellige styrings- og planlægningsværktøjer, som skaber overblik i arbejdet og gør det mere effektivt. Du kommer til at arbejde kreativt og innovativt med projektering og design, planlægning og udførelse af processer og konstruktion. Du kommer også til at arbejde med fag som dansk, matematik, engelsk, samfundsfag, fysik og teknologi.

Denne fagretning giver dig en god baggrund for valg af uddannelsesretning: EUX procesoperatør, EUX elektriker, EUX industritekniker, EUX mekaniker, EUX murer, EUX tømrer, EUX smed, EUX struktør.

Undervisningen på fagretningen

Undervisningen er projektorienteret med 2 projekter inden for disse arbejdsområder: Projektering, designplanlægning og fremstilling af en konstruktion til procesindustrien. Ud over det faglige indhold er evnen til at samarbejde inden for flere fag et afgørende omdrejningspunkt for begge projekter.

Opstart
August – se her for nærmere dato.

Varighed
20 uger

Afdeling
NEG Kalundborg EUD, EUX & K10 – J. Hagemann-Petersens Alle 22, 4400 Kalundborg.

På EUX Business tager du både en erhvervsuddannelse og får en studentereksamen. På Grundforløb 1 på EUX Business, får du en introduktion til de businessorienterede erhvervsuddannelser som fx Kontor-, Handel- eller Detailuddannelsen samtidig med, at du også har fag på gymnasieniveau.

For at komme ind på en erhvervsuddannelse skal du:

  • Have mindst 02 i gennemsnit i både Dansk og Matematik fra 9. eller 10. klasses afgangsprøve.
  • Være vurderet uddannelsesparat


Opfylder du ikke kravene?

Hvis du ikke opfylder adgangskravene til en erhvervsuddannelse, har du mulighed for at komme til en optagelsesprøve og samtale, hvor vi vurderer dine faglige forudsætninger for at kunne fuldføre uddannelsen.

Du må kun påbegynde en erhvervsuddannelse 3 gange, så du skal tænke dig om, inden du vælger uddannelse.

Hvis du har en læreplads, har du altid direkte adgang til en erhvervsuddannelse.

HVOR KAN JEG ANSØGE?

Vi har samlet alt det, du skal vide om ansøgning og optag her

ET FÆLLESSKAB MED PLADS TIL DIG

HAR DU BRUG FOR HJÆLP VIDERE I DINE OVERVEJELSER?

Slide

FUN FACTS

92%

HAR FÅET

NYE VENNER

PÅ SKOLEN

Slide

FUN FACTS

55%
LYTTER
TIL

TOPGUNN

Slide

FUN FACTS

57%

VIL LÆSE

VIDERE PÅ

UNIVERSITET

Slide

FUN FACTS

62%
HAR ET
FRITIDSJOB

EFTER SKOLE

previous arrow
next arrow

VI HJÆLPER DIG MED SPØRGSMÅL

I studievejledningen får du hjælp til optagelse, valg af studie/studieretning og støttemuligheder.

Du er altid velkommen til at kontakte vores studievejledning.

New Client Special Offer

20% Off

Aenean leo ligulaconsequat vitae, eleifend acer neque sed ipsum. Nam quam nunc, blandit vel, tempus.